Dette er tekstversionen af Undersøgelse - før, under, efter
Klik her for at komme til den grafiske version af Undersøgelse - før, under, efter

Forside - Læs op - Sitemap


Undersøgelse - før, under, efter


Formålet med din undersøgelse er at afklare årsagen til dit rygproblem og finde de relevante tiltag, som kan lindre dine smerter.

Forberedelsen til din undersøgelse er vigtig

En god forberedelse er med til at give dig den mest målrettede undersøgelse.

Husk derfor at udfylde det digitale spørgeskema.

Det er nævnt i dit indkaldelsespapir, hvis du skal udfylde et digitalt spørgeskema inden din undersøgelse. Spørgeskemaet handler om, hvordan dine rygproblemer påvirker dig i din dagligdag, og din besvarelse hjælper til, at du får den mest målrettede undersøgelse.

Husk også at

Din undersøgelse

Din undersøgelse består af en samtale og en fysisk undersøgelse. Herefter vil den sundhedsprofessionelle sammen med dig lægge en plan og vejlede dig i dit videre forløb.

Det kan være en læge, en fysioterapeut eller en kiropraktor, som laver undersøgelsen. Du får den samme undersøgelse, som er målrettet dig, lige meget hvem du møder.

For at give dig en fyldestgørende vurdering af årsagen til dine rygproblemer, kan du opleve, at der i undersøgelsen bliver inddraget andre sundhedsprofessionelle.

Ventetid kan opstå ved undersøgelsen, da de sundhedsprofessionelle bruger tid på at drøfte dit rygproblem.

Rygcenter Syddanmark er uddannelsessted for mange studerende på sundhedsfaglige uddannelser. Det kan derfor også være en studerende, der undersøger dig, men vedkommende vil være under opsyn af en uddannet fagperson.

Efter din undersøgelse

Når du sammen med den sundhedsprofessionelle har lagt en plan for dit videre forløb, er der tiltag, som du selv kan fortsætte med, mens andre vil kræve behandling i dit nærområde eller ved en anden sygehusafdeling.

Du kan læse din journal på www.sundhed.dk, og din praktiserende læge får besked om resultaterne af din undersøgelse.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk